1-0-sejr over AGF i Reserveligaen

Her til eftermiddag var der gang i Reserveligaen, hvor Hobro IK gæstede AGF på aarhusianernes træningsanlæg, Fredensvang.
 
For Hobro IK var der syv spillere fra Alka Superliga-truppen med fra start, og en af disse var Nicholas Gotfredsen, som har været skadet gennem længere tid og derfor ikke har været på grønsværen i næsten fem måneder. I dag fik forsvarsspilleren så comeback, da han spillede de første 45 minutter af opgøret.
 
Vi skulle lidt over en halv time ind i kampen, før den første scoring faldt. Kampens første mål blev sat ind af den 22-årige amerikanske gæstespiller Seyi Adekoya, der har trænet med på Amerikavej i en uges tid. Kantspilleren kom også på måltavlen i Reserveliga-kampen mod Randers FC for en uge siden.


(Arkivfoto: Dannie Rosenkrantz)
 

1-0-føringen holdt Hobro-mandskabet hele kampen igennem, og derfor kunne man rejse retur til Mariagerfjord med tre point i bagagen.
 
Sejren bringer Hobro IK op på siden af Viborg FF på førstepladsen i Reserveligaens pulje 4, hvor begge mandskaber har 12 point. Hobro IK har en bedre målscore og fører derfor rækken, men viborgenserne har spillet en kamp mindre end de gulklædte fra Mariagerfjord.
 
Hobro IK spiller denne sæsons sidste Reserveliga-kamp på DS Arena på mandag, hvor netop Viborg FF er modstanderen.
 
 
Kampfakta:
AGF 0-1 Hobro IK (0-1)
 
Mål:
AGF – Hobro IK 0-1, Seyi Adekoya (36. min.)
 
Hobro-opstilling:
Nicolaj Jørgensen
Nicholas Gotfredsen, Valdemar Høgh, Mads Justesen, Kasper Vernersen
Seyi Adekoya, Mikkel M.P., Mathias Haarup, Martin Mikkelsen, Mathies Skjellerup
Quincy Antipas
 
Udskiftninger:
Ud: Mads Justesen – Ind: Björn Kopplin (45. min.)
Ud: Quincy Antipas – Ind: Frans Putros (45. min.)
Ud: Nicholas Gotfredsen – Ind: Emil Hansen (45. min.)
Ud: Mathies Skjellerup – Ind: Hamse Hussein (51. min.)
Ud: Martin Mikkelsen – Ind: Miclas (63. min.)
 
 

Tilbage til oversigten