Fire ændringer i startopstillingen

Når udekampen mod FC Fredericia fløjtes i gang klokken 13.45, er der fire ændringer i startopstillingen i forhold til seneste opgør mod Vejle Boldklub
 
Mads Schäfer og Jacob Tjørnelund måtte udgå med skader i torsdagskampen mod Vejle Boldklub, og ingen af de to er blevet klar til at være med i truppen i dag. I forsvarskæden erstattes Jacob Tjørnelund af Jesper Bøge, mens Kasper Povlsen er med på den centrale midtbane i stedet for Mads Schäfer.
 
I startopstillingen finder man også Lucas Jensen og Anders Holvad, som startede på bænken senest. De spiller i stedet for henholdsvis Mikkel Mejlstrup Pedersen og Edgar Babayan, som begge må tage plads på bænken i dagens kamp.




Tilbage til oversigten