3 klubber i pigefodboldsamarbejde

Siden 2008 har Hobro IK og Valsgaard IF samarbejdet om pigefodbold.
Det har været et meget frugtbart samarbejde. Når 2 klubber skal samarbejde, så vil der altid være en masse praktiske ting, som der skal være styr på.  Det har været et vigtigt samarbejde, da begge klubber har svært ved at stille hold i alle rækker. Dette skyldes blandt andet faldende børnetal, den nye skolereform og konkurrence fra andre sportsgrene.
Dette nødvendige samarbejde har altså i høj grad været medvirkende til, at det har været muligt at stille hold i de fleste årgange, så pigerne kan komme ud for at spille fodbold. Det seneste års tid er dette samarbejde blevet udvidet, så også Mariager IK deltager i samarbejdet. Der er kun positive ting at sige om dette samarbejde.
Alle i de 3 klubber har deltaget konstruktivt og bidraget til succesen. De 3 klubber har samarbejdet om at stille hold i U15, U13, U12, U11, U10 og U9. Holdsamarbejdet har betydet, at man kan hjælpe hinanden, når de enkelte klubber har haft svært ved at stille hold. Derudover arrangerer  trænerne fællestræninger, hvilket er med til, at pigerne lærer hinanden bedre at kende, så de ikke kun mødes til kamp. Senest er BMK(Bjerregrav, Møldrup og Klejtrup)  U12 kommet  til. Pigerne træner sammen hver 14. dag.
Der har været en kæmpe forældreopbakning, både til disse fællestræninger, og når der skal køres til træning og  kamp. Flere fælles hold deltog i Vildbjerg Cup og opnåede strålende resultater. Senest har vi i fællesskab arrangeret en pige camp med overnatning for piger i alderen 10 - 16 år. Det var kæmpe succes med hele 50 deltagere. Her var der masser af hjælp(forældre), som hjalp til både som trænere, vagter og med at planlægge underholdning og sociale events for pigerne.
I løbet af efteråret arrangeres der 8 fodboldskole- og talenttræninger for piger i hele Mariagerfjordområdet. Disse træninger har kørt de sidste par år, og der deltager som regel ca. 30 piger hver gang.
På forhånd vil man nok tænke, at det er alt for besværligt og umuligt at få et sådant samarbejde til at køre på skinner. Alle disse negative spådomme er gjort til skamme. Det giver selvfølgelig klubberne en masse positiv energi, som gør, at klubberne gerne vil ligge en stor indsats i at udbygge og styrke samarbejdet. Målet er få endnu flere piger til at spille fodbold og styrke indsatsen omkring pigefodbolden i Mariagerfjordområdet.
Sportsligt har VH08 tidligere fejret store triumfer. I 2011 blev klubbens U11 hold Jyske mestre og i 2013 blev U15 pigemester Danske Pokalmestre i bedste række foran klubber som Fortuna Hjørring, AaB, Viborg, Skovbakken, Vejle, Brøndby mm. Finalen blev vundet med 6-1 på Trefor Park i Odense. 4 af spillerne har spillet adskillige ungdomslandskampe og været inde omkring A-landsholdet. De 4 spillere er Caroline Møller Hansen, Laura Frank, Tanja Hymøller og Signe Holt Andersen. Sidstnævnte, som er 19 år, har fornylig fået sin første fuldtidskontrakt i den svenske elitedivisionsklub, Väksjö.
Selvom vi er en lille pigeklub, har vi altså vist, at har man den rette indstilling, så kan man som spiller nå langt.
Yderligere oplysninger
Erik Christensen 28512470

                                   

Tilbage til oversigten