Årets ungdomstræner 2017/18

Årets ungdomstræner i Hobro Ik for sæsonen 2017/18 blev Michael Thomassen, og det er en træner, som vi deler med den lokale samarbejdsklub Valsgaard IF.
 
I 2008 startede samarbejdet på pigesiden mellem Valsgaard IF og Hobro IK(VH08). Mikael har i alle 10 år været en af støtterne i, at dette samarbejde har kunnet fungere og har altså været træner lige siden 2008.
Mikael har på dygtigste vis udviklet mange dygtige spillere. Hele 4 spillere har spillet mange kampe på DBU landshold. Enkelte af spillerne har allerede haft deres debut på A-landsholdet, og senest blev en af disse spillere, Laura Frank, dansk mester med Fortuna Hjørring. Lige nu deltager Signe Holt Andersen i EM for U 19 landshold i Schweiz. ​
 
Mikael er lige nu træner for U15 pigerne og skønt klubben har mistet nogle spillere til klubber på højere niveau, så er der kommet nye spillere til, som altid bliver taget godt imod.  Mikael får bare pigerne til at fungere godt sammen socialt. En pigegruppe som er kendetegnet ved et super godt kammeratskab og sammenhold, hvilket ikke mindst er Mikaels fortjeneste.
Samtidig er Mikael meget vellidt blandt pigespillerne og forældre. Det er således en stor ære, at Hobro IK kan overrække årets træner pokal til Mikael.

  
Foto:HIK Ungdomsudvalg
Palle fra HIK Ungdomsudvalg (til venstre) var også med i 2008 , da VH08 startede.

Foto: HIK Ungdomsudvalg
På billedet ses Michael med nogle af de piger, som er I VH08. 
 


Tilbage til oversigten