Ærgerlig Bøge: Vi skal score i den her kamp

Spurgt til hvor meget det betyder for holdet, at Rasmus Minor måtte udgå kort efter kampstart, svarer Jesper Bøge.

- Det betyder selvfølgelig en del, at vi skal miste Minor dér. Han har været pissegod sæsonen igennem. Det er ærgerligt, siger Jesper Bøge og fortsætter.
 
- Jeg synes Frans kommer ind og gør en god figur, men man kan måske også godt se, at det er rigtig lang tid siden, at han har spillet en betydningsfuld kamp. Men jeg synes, han kommer ind og fighter og gør det godt.
 
- Det er jo aldrig sjovt at skulle ændre efter to minutter, og specielt ikke på sådan en karakter som Minor, som virkelig giver noget til hele holdet. Ham mangler vi måske lidt i dag.




Jesper Bøge ærgrer sig over, at man ikke formåede at udnytte de optræk til chancer, som man havde gennem store dele af dagens kamp mod Vejle Boldklub.
 
- Det er pisseærgerligt. Jeg synes, vi skal score i den her kamp. Vi har sindssygt mange optræk til chancer. De har måske tre chancer i løbet af kampen, og de scorer på den ene, hvor vi sover lidt. Men alt er åbent. Hvis vi spiller sådan her som i dag, så slår vi dem sgu i næste weekend, siger en optimistisk Jesper Bøge.
 
- Det ville have været katastrofalt, hvis de havde fået et 2-0-mål her til sidst. Der er en kamp igen om en uge, og alt kan ske i fodbold. Det har vi set i de sidste mange uger i Champions League, så vi tror hundrede procent på det.

Der er returopgør i Vejle næste søndag med kampstart klokken 16.00.

Tilbage til oversigten