Antipas med fra start

Når klokken slår 17.30 fløjtes der op til pokalopgør på udebane mod Vendsyssel FF. Mange af de unge spillere får chancen fra start, hvorfor der altså er en hel del ændringer i startopstillingen i forhold til seneste kamp.

I angrebet er der comeback til Quincy Antipas, som ikke har spillet siden april måned. Han kommer til at danne angrebsduo med unge Kasper Lynge Nielsen, som altså får startdebut i Hobro-trøjen.

I forsvaret finder man de to tidligere Vendsyssel-spillere Mads Jessen og Babajide Ogunbiyi, som danner forsvarstrio med nytilkomne Davidson Eden. Derudover er unge spillere som Mikkel Mejlstrup Pedersen og Onur Albayrak med fra start.

Hobros startopstilling samt bænken kan ses på grafikken herunder.



Tilbage til oversigten