Babajide krediteres for 1-0-målet

I gårsdagens kamp mod FC Midtjylland scorede Wilfried Domoraud til 1-0 kort før pause. Men her til eftermiddag har Divisionsforeningen besluttet, at Babajide Ogunbiyi krediteres for målet. Dermed har Babajide altså scoret sit første mål i Hobro IK-trøjen. 

Forklaringen fra Divisionsforeningen lyder som følger: 

“Som udgangspunkt vil vi gerne hylde målscoreren i dansk fodbold og hellere kreditere et mål end et selvmål, hvis der er tale om tvivlsomme situationer, der ligger i en gråzone. Derfor kan der være forskel på, om bolden rammer en modspiller eller en medspiller på vej mod målet. Vi arbejder med det kriterie, at skud med retning indenfor målrammen giver skytten målet, selvom bolden rammer en modspiller på vejen. Hvis bolden derimod rammer en medspiller på vej mod målet, ligesom i SønderjyskE – Brøndby kampen, vil målet blive tildelt den spiller, der sidst rører bolden, hvis bolden ændrer markant retning.

I den konkrete situation var vurderingen, at afslutningen fra Domoraud havde retning mod målet. Selvom Babajide Ogunbiyi ubevidst styrede bolden i mål, bliver han krediteret for målet, da vurderingen var, at bolden ændrede markant retning på vej mod målet.”

Foto: Dannie Rosenkrantz



Tilbage til oversigten