Bet25 bliver officiel bettingpartner hos Hobro IK

Hobro IK indgår en omfattende partnerskabsaftale med spiludbyderen Bet25, der hermed bliver en af superligaklubbens større samarbejdspartnere.
 
Hobro IK har i dag indgået en partnerskabsaftale med spiludbyderen Bet25, der har den danske telekoncern TDC som majoritetsaktionær. Aftalen betyder, at Bet25 bliver officiel bettingpartner for Hobro IK frem til den 30. juni 2016.
 
Hos Bet25 er der store forventninger til samarbejdet med Hobro IK.
 
”Vi er glade for denne partnerskabsaftale med Hobro IK, da superligaklubben er et af det mest eksponerede sportsbrands i Danmark i øjeblikket. Samtidig har klubben en meget høj bruger-interaktion på de sociale medier, hvilket giver os gode muligheder for at nå ud til den stærkt voksende fanskare, der følger oprykkerklubben,” siger Holger Kristiansen, der er direktør i Bet25.
 
Hobro IK og Bet25 har aftalt en lang række konkrete initiativer, der skal aktivere partnerskabsaftalen til gavn for begge parter. Her vil Bet25 opnå en tydelig eksponering på DS Arena i Hobro samt på superligaklubbens sociale medier. Herudover vil man i løbet af aftaleperioden eksklusivt kunne se kampe med deltagelse af Hobro IK i reserveholdsligaen og i U19-turneringen på Bet25´s platforme.
 
”Vi er stolte over, at have indgået en markant partnerskabsaftale med Bet25. Det er en meget omfattende og spændende aftale, der udover at være en økonomisk attraktiv sponsoraftale ydermere bidrager til at øge indtægterne til Hobro IK, når der bliver spillet hos Bet25,” forklarer Kim Brink fra Hobro IK.
 
Bet25 har indført klubkonceptet ”vind eller vind”, der handler om, at 25 procent af selskabets indtjening flyder tilbage til sporten i Danmark. Når kunderne opretter en profil hos spiludbyderen, vælger man selv, hvilke klub man ønsker at støtte.
 
”Vi håber, at rigtig mange Hobro-fans vil spille hos Bet25, således at vi kan sende nogle penge tilbage til klubben. Det bliver et af de vigtige elementer i samarbejdet mellem os og Hobro IK,” understreger Holger Kristiansen.
 
Hobro IK kommer med aftalen til at indgå i Bet25´s netværk af samarbejdsklubber, hvor Brøndby IF og seks andre bettingpartnere i dag deltager.

(PRESSEMEDDELELSE - 31.10.14)

 

Tilbage til oversigten