C-licens kursus fyldt op med 30 deltagere..

C-licens kursus fyldt op med 30 deltagere...
 

Hobro IK besluttede i foråret 2014, at man i de kommende tre år ville gennemføre DBU's C-licens kursusrække på i alt 12 seperate små kurser.
Vi gennemførte i 2014 fire kurser og her i marts måned 2015 gennemføres så det 5. i rækken, og denne gang drejer det sig om "Aldersrelateret Træning".

Kurset er heldigvis så attraktivt for Hobro IK's og samarbejdsklubbernes trænere, for der er netop meldt fuldt hus på kurset, som maksimalt kan rumme 30 kursister.

Kurset er et 12-timers kursus, der gennemføres over to dage. Det er klubbens Børn & Unge konsulent, Rudi Møller(se foto), der står som ansvarlig for arrangement, og Rudi kender til systemet, da han selv er ansat i DBU.

Vi er rigtig glade for, at også så mange af samarbejdsklubbernes trænere, har valgt at deltage på kurset. Det viser stort engagament fra klubbernes og trænernes side af, og jeg tror på, at vi ser træninger i omegnen, som bliver løftet lidt i kvalitet efter dette kursus.

Vi har en ambition om at udvikle træningsmiljøerne i både Hobro IK og i omegnen, og dette er blot et af initiativerne, og det skal være interessant at spille fodbold for de unge mennesker, så derfor er det en meget positiv tendens, vi ser med opbakningen til dette kursus.
Børn & Unge konsulent, Rudi Møller.

 



Tilbage til oversigten