Information vedr. Corona-virus samt 'Code of Conduct'

Kære tilskuer til 3F Superliga kampe på DS Arena.

Vi glæder os til, at vi endelig kan byde jer velkommen til 3F Superliga-kamp.
Inden du ankommer på DS Arena, skal du læse dette afsnit igennem, hvor du finder vigtig information omkring indgange, ankomsttidspunkt, tilskueradfærd mm.

Ved billtekøb skal du gå ind ad den ’normale’ indgang, som illustreret på billedet herunder. 


Til kampe kl. 19.00, skal Du/I ankomme i tidsrummet fra kl. 17.45 – 18.15, og indgangen vil efter dette tidsrum blive lukket.

Man skal sidde på den anviste plads, som beskrevet på den billet man køber. De sæder mærket med klistermærke, må siddes på. Det er ikke tilladt at stå op under kampen


Salgsboden under Jutlander Bank Tribunen vil før og under kampen være åben. Vi vil gerne opfordre alle til at holde afstand i køen, og hvis det er muligt betale med Mobilepay, det vil dog også være muligt at betale med dankort.

Vi vil gerne opfordre alle til at deltage og bidrage i den gode stemning på DS Arena, og du har som en af de få tilskuere et ansvar for at bidrage og støtte de lokale helte på banen. Vi vil også gerne appellere til, at alle kommer i deres gule Hobro IK-trøje eller en anden gul trøje, så spillerne også visuelt kan mærke støtten fra jer. Har du ikke en Hobro IK-trøje eller en anden gul trøje, vil det være muligt at købe udvalgt merchandise i en bod under Jutlander Bank Tribunen.

Før, under og efter hele kampen vil der være fokus på god hygiejne, og håndsprit er tilgængeligt på hele DS Arena. Alle overflader vil løbende blive sprittet af, og der vil være afstandsmarkering omkring salgsboden. Alle skal sidde på den oplyste plads på billetten, og det er forbudt, at opholde sig og stå på gangen bag øverste stolerække.

Før du ankommer til kampen, bedes du ligeledes læse ’Code of Conduct’ for tilskueradfærd, nedenfor.


Code of Conduct for tilskueradfærd før, under og efter afviklingen af en fodboldkamp i 3F Superliga, NordicBet Liga eller Sydbank Pokalen
Til fodboldtilskuere på danske fodboldstadions
Vi har alle glædet os til at komme på stadion og se fodbold i 3F Superliga, NordicBet liga og Sydbank Pokalen igen. Under COVID-19 situationen er der nogle særlige ting vi skal være opmærksomme på for at det bliver en god og sikker oplevelse.
Her er en række anbefalinger til hvordan vi tager hensyn og gennem vores adfærd ikke bidrager til smittespredning.

  • Begynd din planlægning af stadionturen ved først at orientere dig på din fodboldklubs hjemmeside, app, osv. om de konkrete forhold, som er gældende på din fodboldklubs stadion.
  • Planlæg din transport til stadion, så du undgår tæt kontakt med mange mennesker
  • Ankom på det tidspunkt og sted, der er angivet på din billet
  • Følg skiltningen og anvisningerne ved stadion og hold altid 1 meters afstand til andre personer ved indgangen, under ophold og afgang
  • Bliv så vidt muligt på din anviste siddeplads før og under kampen.
  • Vend ryggen til de andre tilskuere på din række, når du bevæger dig til og fra din anviste siddeplads
  • Orienter dig om ruten til toiletter, boder m.m.
  • Hold god håndhygiejne, benyt de opstillede håndspritdispensere og undgå så vidt muligt at røre dig selv i ansigtet, ved håndtag, gelændere m.v.
  • Undgå kram, highfives og tæt kontakt med personer, der ikke er nærtstående
  • Hvis du er sammen med andre i en gruppe, så vær opmærksom ikke at blande jer med andre grupper
  • Vær opmærksom og tag hensyn ved jubel, sang og råb