Dårlig debut i JS1 for Hobro IK

Vi drog til Sæby i første turneringskamp i JS1 efter 451 dage som ubesejret. Den stime er nu brudt eftersom vi tabte med hele 4-1 i Sæby.

Vi starter ud med at skabe et par gode muligheder, og især Mathias Damborgs hårde afslutning kunne godt have bragt os foran, men en fodparade af den dygtige Sæby keeper gjorde at det stadig stod 0-0.

Der var chancer til begge mandskaber i den indledende periode af kampen, hvor Sæby har et skud på overliggeren ligesom Rino Frandsen redder en afslutning fra Sæby.

Jakob Justesen og Emil Hansen brænder hver især en fornuftig mulighed til at bringe os foran.

Sæby bringer sig foran, da vores keeper kommer ud og vil cleare en bold. Desværre rammer bolden en knold på banen og Rino får ikke clearet ordentligt, så bolden kommer i gevind. Bolden bliver i feltet, og Rino holder presset på Sæby angriberen, der klogeligt smider sig, da Rino skaber fysisk kontakt. De scorer sikkert på straffesparket og 1-0 til hjemmeholdet.

Desværre kommer Sæby også foran 2-0 inden pausefløjtet, da de efter en omstilling scorer klinisk. Vi taber bolden forholdsvis højt i vores højre side, Sæby kommer på bolden og spiller en bold i tagrummet i deres højreside til en friløber, og dermed 2-0 i pausen.
Det var en hård pausesnak, hvor vi dog stadig troede på at vi kunne få vendt resultatet.

Vi skaber ikke alverden i 2. halvleg, hvor Sæby halvvejs får scorer til 3-0. Dermed virker kampen reelt til at være afgjort.

Sæby kommer også på 4-0 ved et sindssygt selvmål af Mathias Freyer. Han vil fra højre side af egen banehalvdel lave et sideskift. Igen rammer bolden en knold, og Dreyer får sparket hårdt til bolden, men i den forkerte retning og bolden suser i luften direkte mod eget mål, og vores keeper får desværre ikke afvist fadæsen. Dermed 4-0 og tæt på en meget pinlig start på dette forår.
Mathias Damborg får dog reduceret efter 79 minutter, da han kommer først med hovedet på et hjørnespark fra Mathias Dreyer.

Slutresultatet 4-1 kan vi ikke indvende det store imod.

På dagen var Sæby mere afklarede på bane og især vindforhold. Vi haltede efter både defensivt og offensivt, hvor vi overhovedet ikke skabte sammenhæng i vores aktioner.

Vi manglende en del procenter i både vilje, energi og kvalitet.
Nu er vi budt velkommen til JS1 bold efter et fantastisk 2018.
Vi skal minimum ét niveau i de kommende kampe, hvis vi vil på tavlen, og DET VIL VI.

Næste kamp er mod Vildbjerg på lørdag kl. 13.00 på kunst i Hobro.
Vildbjerg startede ud med et kryds mod Randers Freja, og VIF har dermed 3 point ligesom vi inden kampen.
Stefan Kahr blev kåret til kampens bedste HIK’er.


 

Tilbage til oversigten