EDC løb med sejren i årets tipsdyst

Den forgangne sæson sluttede lykkeligt for Hobro IK, da mandskabet fra Mariagerfjord fuldendte mission overlevelse efter nogle tætte, nervepirrende og ikke mindst drabelige playoff-opgør.

Helt så tæt og nervepirrende var kampen om førstepladsen i Hobro IK’s tipsdyst-konkurrence ikke.

Thomas Jensen fra EDC blev den suveræne vinder af sæsonens tipsdyst, hvor udfaldet allerede var sikret lang tid inden de sidste og afgørende playoff-kampe.

Kampen om anden- og tredjepladsen var til gengæld meget tæt, men andenpladsen gik til sidst til Brdr. Nielsen.

Tredjepladsen blev delt af Hobro Tandlægecenter, Stark og A/S Karl Jensen, der alle havde 250 point. Derfor blev de tre inviteret ud på DS Arena, hvor der skulle en overligger-konkurrence til for at finde ud af, hvem af de tre der skulle løbe med tredjepladsen og den dertilhørende præmie.

  
 

I overligger-konkurrencen viste Ruzbeh Asbert fra Hobro Tandlægecenter sig at være sine konkurrenter overlegen, da han formåede at sparke to ud af sine tre spark på overliggeren, hvilket sikrede Hobro Tandlægecenter den endelige tredjeplads.

Dermed endte tipsdystens top3 for sæsonen 2018/19 således:
 
  1. EDC Søren Jensen, Hobro med 390 point
  2. Brdr. Nielsen med 260 point
  3. Hobro Tandlægecenter med 250 point
 
Der var præmier til de tre, der sluttede i toppen af tabellen. Førstepladsen blev belønnet med et gavekort til SCI SportConcept, mens der til anden- og tredjepladsen var et gavekort til Sport 24.





Tak til jer, der tippede med gennem sæsonen. Vi håber også, at I vil tippe med igen i den kommende sæson.
 
Skal din virksomhed være med i den kommende sæsons tipsdyst, så kontakt Mikkel Højbo på tlf.: 29245191 eller mail: mh@hikfodbold.dk
 

 

Tilbage til oversigten