Femte forårssejr jagtes mod HB Køge

Søndag eftermiddag skal Hobro jagte femte sejr i foråret, når det for anden uge i træk gælder en hjemmekamp på DS Arena. Denne gang er HB Køge modstanderen.

Hobro IK er kommet upåklageligt fra start under Thomas Thomasberg i forårets udgave af NordicBet Ligaen. Fire sejre er det blevet til ud af fire mulige, og i morgen, søndag, skal holdet så forsøge at hive den femte i land, når HB Køge gæster DS Arena.

Gæsterne har fået en blandet start på foråret. Først blev fusionsklubben slået ud af pokalturneringen i Hjørring mod Vendsyssel med hele 4-0, hvorefter det i 1. Division er blevet til en sejr, en uafgjort og et enkelt nederlag.

De to mandskaber har stødt sammen to gange tidligere i sæsonen. Første runde endte uden scoringer i Hobro, 0-0, medens andet indbyrdes opgør sluttede med en 1-0-sejr til HB Køge på en regnfuld og kold novemberaften.

Hobro-topscorer Anders Holvad kom på banen mod Fremad Amager og scorede to mål. (Foto: Dannie Rosenktrantz)

Trænerteamet har udtaget følgende spillere til kampen mod HB Køge.

1. Jesper Rask
2. Anders Holvad
3. Jesper Bøge
4. Jacob Tjørnelund
5. Yaw Amankwah
9. Lucas Jensen
10. Pål Alexander Kirkevold
11. Mads Schäfer
12. Jonas Brix-Damborg
13. Mads Justesen
14. Mikkel Mejlstrup Pedersen
15. Björn Kopplin
16. Alexander Nybo
17. Rune Hastrup
18. Onur Albayrak
25. Kasper Povlsen
26. Martin Mikkelsen
27. Edgar Babayan
80. Quincy Antipas

Wilfried Domoraud blev som bekendt skadet i sidste weekend mod Fremad Amager. Franskmanden er ude i resten af sæsonen og er derfor ikke med i truppen til morgendagens kamp. Ind glider til gengæld Edgar Babayan, som er blevet sin knæskade kvit og i morgen har mulighed for at få sin debut i Hobro-trøjen. Derudover er også Onur Albayrak igen med i truppen.

Opgøret mod HB Køge bliver ikke vist på TV, hvorfor vi som altid opfordrer alle til at møde op på DS Arena for at støtte holdet. Er man forhindret, så kan kampen følges via Hobro IK's profiler på Twitter, Facebook, Snapchat og Instagram.

Tilbage til oversigten