Frivillige hjælpere med til Brønshøj

Som tak for en stor indsats samt for at yde den maksimale støtte til drengene i den vigtige kamp på Tingbjerg Park mod Brønshøj Boldklub, har bestyrelsen besluttet at invitere alle klubbens frivillige hjælpere med på den arrangerede bustur.

I skrivende stund er der booket tre busser. Er du frivillig hjælper og ønsker at komme med på turen til Brønshøj, så kontakt venligst N.C. Andersen for tilmelding.

For alle andre interesserede er prisen for at deltage i busturen kun 50 kr., da klubben har besluttet at yde tilskud hertil. Øl og sodvand kan købes i bussen.

Indgangsbillet til kampen er for deltagernes egen regning. Prisen for voksne er 80 kr, mens børn og pensionister betaler 40 kr.

Bindende tilmelding senest fredag den 31. maj kl. 12.00 til N.C. Andersen på nca@hikfodbold.dk eller mobil 29 25 97 21.


Tilbage til oversigten