Glædelig jul og godt nytår

Glædelig jul og godt nytår til alle som kommer i Hobro IK eller som har interesse i klubben.
Det gælder både spillere, forældre, trænere, ledere, medarbejdere, frivillige, sponsorer, kommunen og samarbejdsklubber/skoler.

Tak for et fantastisk 2017 – der er sket meget i vores dejlige fodboldklub både på og uden for banen, her er bare et lille udpluk af de
mange ting, som er sket i løbet af året.
 
Der har været stor tilgang af spillere på både ungdom- og seniorsiden, og især er der kommet mange nye pigespillere.

Palle og hans stab afholdte fodboldskolen igen i år med rekorddeltagelse. Det viser, at der er stor interesse for fodbolden i området.

Der var flot deltagelse til Vildbjerg Cup igen i år. Det er blevet en dejlig tradition, som har stået på i mange år. Der er rigtig mange, som direkte planlægger deres sommerferie efter det.

Vi er blevet valgt som en af de få klubber i Danmark til at få DBU’s Topcenter for alders gruppen U10-U12 – det starter op primo 2018.

Vi har fået ansat Lars Justesen som ny talentchef. Det er et scoop, og vi glæder os meget til samarbejdet.



Og ikke mindst er der blevet afviklet mange spændende kampe på banerne omkring DS Arena.
 
Vi glæder os til at se jer alle igen i 2018 – Der er ingen klub uden alle jer!
 
Glædelig jul og godt nytår ønskes til alle fra
Bestyrelsen i foreningen Hobro IK af 1913
 
P.S. - Her op til jul må man gerne komme med ønsker – vi ønsker os en ny kunststofbane i 2018.

Tilbage til oversigten