Hobro IK ender på 13. pladsen i eSuperligaen

I går aftes blev de sidste to spillerunder i eSuperligaen afviklet, inden playoff-finalen venter på mandag.

Hobro-spillerne Mathias Bech og Joakim Lynge mødte først FC Midtjylland. I første opgør var "Lynge" oppe imod "The Kid" fra FC Midtjylland, og her tabte Hobro-spilleren med 4-2. I returopgøret spillede "Bech" og "Niller" 1-1, og dermed vandt FC Midtjylland sammenlagt 5-3. Efter det resultat røg det spinkle håb om en plads i top 8 og dermed playoff-finalen på mandag for Hobro-drengene.

Highlights fra opgøret kan ses herunder.






I den sidste spillerunde skulle Hobro IK prøve kræfter med topholdet AGF. Her tabte "Lynge" 1-3 mod "Ellegaard", mens "Bech" løb ind i et 4-6-nederlag mod "Niller", hvorfor Hobro IK tabte sammenlagt 5-9 mod AGF.

Highlights fra det opgør kan ses herunder.





Efter gårsdagens to kampe endte Hobro IK på 13. pladsen i eSuperligaen, og dermed er sæsonen nu forbi for Hobro-drengene. Det blev til 5 sejre og 10 nederlag i sæsonens 15 kampe.

Tilbage til oversigten