Hobro IK henter Tobias Salquist

PRESSEMEDDELELSE
09-09-2020

(Foto: Dannie Rosenkrantz)
Hobro IK har hentet Tobias Salquist på en kontrakt for resten af efteråret. Han kommer til på en fri-transfer, efter at have fået ophævet sin kontrakt med Lillestrøm.
 
Tobias Salquist har fået ophævet sin kontrakt med Lillestrøm, for at flytte tilbage til Danmark. Dette har gjort det muligt for Hobro IK at tilknytte Tobias Salquist på en aftale, i første omgang frem til nytår. Tobias Salquist har trænet med et par gange, inden beslutningen om at tilknytte forsvarsspilleren blev truffet.
 
- Tobias er en dygtig spiller, med masser af erfaring fra flere udlandsophold, der kan gå ind og styrke vores trup. Peter Sørensen har et godt kendskab til Tobias, fra deres fælles tid i Silkeborg IF og vi er sikre på at han bliver en gevinst for os. I første omgang kommer Tobias på en kontrakt frem til nytår, for at spiller og klub kan se hinanden an og samtidig hjælpe hinanden på den korte bane, siger sportschef Jens Hammer Sørensen.
 
Forsvarsspilleren, der tidligere har spillet i Silkeborg IF, Waasland-Beveren, Fjölnir og Lillestrøm glæder sig til at komme i gang.
 
- Jeg er glad for at være i Hobro IK. Hobro IK er en fed klub, som altid har været svære at spille imod. Jeg kender Peter Sørensen rigtig godt og han kender mig. Peter ved hvad jeg står for, så jeg tænker at det er et rigtig godt match. Jeg glæder mig til at komme i gang og ser rigtig meget frem til at spille i Hobro IK-trøjen, slutter Tobias Salquist.
 
Tobias Salquist er spilleberettiget og kan derfor allerede komme i aktion for Hobro IK i morgen mod Viborg FF, i første kamp i sæsonen.
 
 
 
 

Tilbage til oversigten