Hobro IK hev hårdt kæmpet sejr i udekampen mod Randers FC.


(foto: Dannie Rosenkrantz)

I første kamp for Hobro IK efter genstarten af 3F Superliga, blev det til sejr i lokalopgøret ude mod Randers FC. 


I bagende sol på Cepheus Park i Randers, fik Hobro IK kæmpet sig til alle 3 point, I en kamp med masser af dueller og hårdt spil.

Hobro IK fik første chance i kampen, efter en intens indledning. Emmanuel Sabbi leverer gode ting på kanten og sender et indlæg ind mod en fremadstormende Imed Louati, men bolden ryger akkurat over hovedet på angriberen. Herefter var det hjemmeholdets tur til at få en chance. Et indlæg fra baglinjen bliver sendt ind i feltet, men Rask redder.

Efter dette bølger kampen frem og tilbage uden de store chancer. En velspillende Emannuel Sabbi får kreeret næste chance i kampen hvor han får tilkæmpet et frispark til højre for mål. Christian Cappis med et farligt indlæg, som Randers-keeperen kun kan parere og bolden ender til et hjørnespark, som ikke bliver farligt.
Randers FC var især farlige på kontraangreb. Efter et hjørnespark til Hobro IK sætter tidligere Hobro IK spiller Björn Kopplin afsted i sprint, men et flot tilbageløb af anfører Jonas Brix-Damborg får afværget situationen.

Gæsterne er herefter mest på bolden og med en del hjørnespark til følge, få af dem også farlige, men Jesper Rask og forsvaret får flot clearet.
Næste Hobro IK-chance kom efter en fejlaflevering fra Randers-forsvaret, hvor Edgar Babayan opsnapper bolden, men hans træk rundt om Randers-målmanden bliver for langt. Efterfølgende indkast, bliver sendt i retning af Edgar Babayan, der efter flotte driblinger spiller Emmanuel Sabbi, der tilkæmper sig frispark uden for feltet. Efterfølgende frispark ryger snært over mål.

Efter 35 minutters spil, hvor begge hold har været farlige på kontraangreb, bliver Mathias Haarup sendt afsted på venstrekanten, han løber flot forbi Randers-forsvaret og tilkæmper sig et straffespark. Edgar Babayan eksekverer sikkert og bringer Hobro IK foran.

(foto: Dannie Rosenkrantz)
Efter føringsmålet, kommer Randers FC bedre ind i kampen og får spillet sig frem til flere farlige chancer, men Hobro IK-forsvaret holder stand. Til sidst i halvlegen får hjemmeholdet bolden i mål, men linjevogteren løfter flaget, og målet bliver annulleret for offside

Efter pausen var det Randers FC, der begyndte bedst. Kampen var, som i første halvleg, præget af dueller og hårdt spil. Der skulle en opspilsfejl fra Jakobsen til, før den første chance i anden halvleg kom, han kommer dog tilbage i sidste øjeblik og afværger situationen. Hobro IK blev farlige, i perioder, på kontraangreb, hvor Imed Louati er tæt på efter indlæg fra Edgar Babayan.


(foto: Dannie Rosenkrantz)
En time inde i kampen begynder Randers FC at få lagt pres på os. Emil Riis kommer frem til en farlig afslutning, men snært forbi Jesper Rasks mål. Hjemmeholdet får tilkæmpet sig en masse hjørnespark, der bliver farlige, men Hobro IK-forsvaret holder stand og står flot imod. Resten af anden halvleg bliver en rigtig forsvarskamp, hvor nogle få farlige kontraangreb giver lidt luft. I de sidste ti minutter, får Hobro IK bedre fat i kampen og spillet sig frem til nogle gode situationer, uden dog at blive helt farlige.
I de døende minutter af kampen får Randers FC, igen korrekt, annulleret et mål efter et indlæg til bagerste stolpe.

Drengene fra Hobro IK får kæmpet sejren i hus, og starter dermed genstarten af 3F Superliga i gang med en sejr.
 
Kampfakta:
Randers FC 0 – 1 Hobro IK (0-1)

Mål:
Randers FC 0-1 Hobro IK, Edgar Babayan (36. min.)

Hobro IK-opstilling:
Jesper Rask
Jesper Bøge – Simon Jakobsen – Rasmus Minor – Mathias Haarup
Mikkel M. Pedersen – Christian Cappis – Edgar Babayan - Jonas Brix-Damborg (C) – Emmanuel Sabbi
Imed Louati

Udskiftninger:
Ud: Imed Louati - Ind: Pål Alexander Kirkevold (82. min.)
Ud: Mikkel M. Pedersen - Ind: Nicholas Gotfredsen (83. min.)
Ud: Mathias Haarup - Ind: Jacob Tjørnelund. (84. min.)

Ubenyttede spillere: Adrian Kappenberger, Oliver Thychosen, Don Deedson Louicious, Hamse Hussein.
 
Advarsler:
Tosin Kehinde, Randers FC (55. min.)
André Rømer, Randers FC (82. min.)

Tilskuertal:
0

Dommer:
Michael Tykgaard

Tilbage til oversigten