Hobro IK siger farvel til to spillere

Hobro IK siger farvel til to spillere. Kerim Memija, efter endt lejeaftale og Yosef Samuel, der har fået ophævet sin kontrakt, et år før tid.

Den alsidige forsvarsspiller, Kerim Memija, kom til Hobro IK på en lejeaftale fra Vejle B, på sommertransfervinduets sidste dag. Det har dog været småt med spilletid, hvorfor Kerim Memija stopper i Hobro IK efter, at hans lejeaftale udløber d. 30. juni.

Der bliver i dag også sagt farvel til Yosef Samuel, der har fået ophævet sin kontrakt med klubben. Yosef Samuel kom til Hobro IK sidste sommer på en toårig kontrakt, men grundet manglende spilletid er man blevet enige om at ophæve hans kontrakt et år før tid.

Kerim Memija og Yosef Samuel har taget afsked med spillere, trænere og stab i Hobro IK og vi ønsker dem alt held og lykke i fremtiden.

Tilbage til oversigten