Hobro IK skal op mod Kolding IF i DBU Pokalen

Hobro IK’s første opgave i dette års DBU Pokalen bliver et opgør mod Kolding IF. Det står klart efter dagens lodtrækning.
 
I løbet af denne uge blev første runde af DBU Pokalen afviklet. I dag har der været lodtrækning til anden runde, og her indtræder Hobro IK sammen med de Alka Superliga-mandskaber, som sluttede uden for top 6 i forrige sæson.
 
Op af bowlen ved dagens lodtrækning kom Kolding IF, som i øjeblikket er at finde i 2. Division. Da Kolding IF er det lavest rangerede hold, er det dem, som får hjemmebanefordelen.

Kamptidspunktet er ikke endeligt fastlagt, men spilles umiddelbart i Kolding enten tirsdag den 29. august eller onsdag den 30. august.


Mikkel Mejlstrup Pedersen skal sammen med sine holdkammerater en tur til Kolding i anden runde af DBU Pokalen. (Arkivfoto: Dannie Rosenkrantz)

Tilbage til oversigten