Hobro IK søger deltidsansat fysioterapeut

Hobro IK søger pr. 1/9-2019 eller hurtigst muligt derefter en deltidsansat fysioterapeut til at indgå i klubbens team af behandlere og trænere. 

Der søges en arbejdsom person med viden om og passion for idrætsfysioterapi.

Du vil komme til at arbejde i en professionel fodboldklub som en del af klubbens sundhedssektor, der arbejder tæt sammen med øvrige trænere og ledere i klubben.

I samarbejde med klubbens sundhedschef vil dine arbejdsopgaver bl.a. være diagnosticering, behandling og genoptræning af klubbens 3F Superliga-spillere, så det forventes, at du kan undersøge, vurdere og planlægge genoptræning af både akutte skader og overbelastningsskader.

Tidligere erfaring med behandling og træning af eliteidrætsudøvere i holdsport (gerne fodbold) samt et grundlæggende kendskab til planlægning og udførelse af styrketræning i relation til sportsskader er en fordel. Har du selv spillet fodbold engang, er dette et plus.

Arbejdstiden er ca. 12 timer om ugen, men det kan variere fra uge til uge afhængigt af 3F Superliga-holdets program.

Ansættelsesform: Fast løn efter aftale.

Send din ansøgning inkl. CV og relevant dokumentation til sportschef Jens Hammer Sørensen via sportschef@hikfodbold.dk
 
Samtaler afholdes løbende.

Tilbage til oversigten