Hobro IK sparker Superligaen i gang i Vejle

I morgen sparker Hobro IK Superliga-sæsonen i gang med en udekamp mod oprykkerholdet Vejle Boldklub. Det er samtidig cheftræner Allan Kuhns første officielle kamp i spidsen for mandskabet fra Mariagerfjord.
 
Sæsonens første Superliga-kamp står for døren, og i fredagens premiere er Hobro IK gæster hos Vejle Boldklub. Traditionsklubben er tilbage i landets bedste række efter ni års fravær.
 
Senest Hobro IK var på besøg i Vejle, endte det særdeles positivt for mandskabet fra Mariagerfjord. Tilbage i marts 2017 sejrede man nemlig med hele 5-1 på Vejle Stadion. Af de nuværende Hobro-spillere kom de to nordmænd Pål Kirkevold og Yaw Amankwah på måltavlen dengang.
 
Meget har dog ændret sig hos begge mandskaber, der siden dengang har fået nye cheftrænere. Hobro IK har som bekendt fået Allan Kuhn ind som ny cheftræner til den kommende sæson, mens Vejle Boldklub i dag trænes af italienske Adolfo Sormani.
 

I morgen er der igen mulighed for at se Hobro-spillerne i aktion i Superligaen. (Foto: Dannie Rosenkrantz)
 

Allan Kuhn har til sin første kamp i spidsen for Hobro IK udtaget følgende spillere.
 
1. Jesper Rask
3. Jesper Bøge
4. Jacob Tjørnelund
5. Yaw Amankwah
6. Nicholas Gotfredsen
7. Vito Hammershøy-Mistrati
8. Frans Putros
9. Danny Olsen
10. Pål Alexander Kirkevold
11. Emmanuel Sabbi
12. Jonas Brix-Damborg
14. Mikkel M. Pedersen
17. Edgar Babayan
19. Julian Kristoffersen
24. Rasmus Minor
26. Martin Mikkelsen
27. Mathias Haarup
29. Sebastian Grønning
31. Adrian Kappenberger
 
 
Kampen mod Vejle Boldklub sparkes i gang klokken 18.00 på Vejle Stadion. Har man ikke mulighed for at tage turen til Vejle og støtte mandskabet fra Mariagerfjord, så kan kampen ses på TV3 Max og Viaplay.dk med optakt fra klokken 17.30.

Tilbage til oversigten