Hobro IK vinder 0-2 i VAR-testkamp mod Esbjerg fB

(Foto: Dannie Rosenkrantz)
Mod et ungt Esbjerg fB hold, skulle Hobro IK pudse de sidste detaljer af forud for kampen mod Viborg FF. Hobro IK kom i noget nær stærkeste opstilling for at fokusere på angrebsopbygning i kamp. Træningskampen var også en kamp, hvor det nye VAR-system skulle testes af.
 
Det var derfor også Hobro IK, der sad på spillet og pressede på fra start. Allerede efter få minutter var det derfor også Hobro IK med første afslutning, hvor Jonas Brix-Damborg fik sendt en flot afslutning afsted, men desværre tæt over mål. Hobro IK fortsatte presset med flere chancer til følge, hvor blandt andet Thomas Enevoldsen og Mads Hvilsom fik afsluttet, men Esbjerg-målmanden reddede.
 
Unge Louicius Don Deedson leverede flere gode ting på højrekanten. Han var også bagmanden bag næste chance, efter flotte driblinger, afleverer han til Thomas Enevoldsen, der finder Mikkel M.P. ved bageste stolpe, der kunne afslutte, men igen tæt forbi modstanderens stolpe. 
 
De unge drenge fra Esbjerg fB lurede mest på kontra-angreb, og fik spillet sig frem til et par chancer, men Hobro IK-forsvaret stod solidt og afværgede de chancer, der kom. 
 
Efter godt en 40 minutters spil, blev der begået frispark på Louicius Don Deedson. Frisparket blev hurtigt slået i dybden mod Mads Hvilsom, der sikkert sparkede bolden i mål. Målet blev testet på VAR-systemet, men Mads Hvilsoms løb var perfekt timet og scoringen stod ved magt.
 
Kort efter målet var Hobro IK på spil igen. Thomas Enevoldsen modtager bolden, vender og afleverer flot til Loucius Don Deedson, der sender et godt indlæg på tværs til en fremadstormende Mads Hvilsom, men angriberen når akkurat ikke frem til bolden. 
 
Pause
 
Hobro IK kom ud til anden halvleg med samme udtryk som i første. Indskiftede Frederik Elkær skabte første chance i anden halvleg, efter et godt rush op ad venstrekanten afleverer han ind mod Imed Louati, men tuneseren får ikke træf på bolden og Esbjerg fB får afværget. 
 
Alexander Baun var også netop kommet på banen og han iscenesatte Imed Louati med et godt indlæg, men afslutningen blev ikke farlig. 

(Foto: Dannie Rosenkrantz)
Loucius Don Deedson satte også sit præg på anden halvleg og med en god tur kanten af feltet, afleverer han fladt ind over til Alexander Baun, men han bliver tacklet lige før hans afslutning.
 
Efter en times spil, skiftede Hobro IK seks mand og der blev plads til U17 og U19 spillere, der fik muligheden for at vise sig frem.
 
Kampen blev mere lige efter de mange indskiftninger og kampen bølgede mere frem og tilbage herefter. Det var dog stadig Hobro IK med de farligste chancer. Hobro IK erobrer bolden, Frederik Brandt sætter fart og sender Imed Louati afsted i dybden, han laver et par hurtige driblinger og sender bolden ind over, men Esbjerg fB afværger.

Kort efter fik Hobro IK udbytte af anstrengelserne. Imed Louati modtager igen bolden i dybden finder en helt fri Frederik Brandt, der sikkert sparker bolden i mål.
 
Med ti minutter igen tog Mostafa Maarouf en god tur op ad banen. Han afleverer til Frederik Brandt, der sender en afslutning afsted. Afslutningen bliver blokeret, men bolden falder til Mostafa Maarouf, der sikkert sparker bolden i mål. Mostafa Maarouf var dog for langt fremme og målet bliver annulleret efter gennemgang af VAR.

(Foto: Dannie Rosenkrantz)

Esbjerg fB kom også frem til et par chancer, men Hugo Andersson var en klippe i forsvaret og afværgede igen.

I kampens slutning stak Alexander Baun afsted, han finder Med Louati med et flot indlæg, men hans afslutning rammer ikke målet.

Kampen ender med en sikker 0-2 sejr til Hobro IK.

Kampfakta:
Esbjerg fB 0 - 2 Hobro IK (0-1)

Mål:
Esbjerg fB 0 - 1 Hobro IK, Mads Hvilsom (40. min.)
Esbjerg fB 0 - 2 Hobro IK, Frederik Brandt (70. min.)
 
Hobro IK-opstilling:
Adrian Kappenberger
Mostafa Maarouf – Hugo Andersson – Simon Jakobsen – Jacob Tjørnelund
Mikkel M.P. – Frederik Jørgensen – Jonas Brix-Damborg (C) 
Louicius Don Deedson – Thomas Enevoldsen – Mads Hvilsom

Udskiftninger:
Ud: Jacob Tjørnelund - Ind: Frederik Elkær (30. min.)
Ud: Frederik Brandt - Ind: Imed Louati (45. min.)
Ud: Mads Hvilsom - Ind: Alexander Baun (45. min.)
Ud: Adrian Kappenberger - Ind: Jacob Samnik (60. min.)
Ud: Simon Jakobsen - Ind: Markus Pedersen (60. min.)
Ud: Mikkel M.P. - Ind: Christian Hørby (60. min.)
Ud: Thomas Enevoldsen - Ind: Frederik Brandt (60. min.)
Ud: Jonas Brix-Damborg - Ind: Mads Freundlich (60. min.)
Ud: Louicius Don Deedson - Ind: Andreas Fruergaard (60. min.)
Ud: Frederik Brandt - Ind: Malte Hannesbo (85. min.) 
Ud: Mostafa Maarouf - Ind: Anders Nymann (85. min.)
 
Dommer:
Morten Krogh
 

Tilbage til oversigten