Imponerende opbakning fra sæsonkortholdere i Hobro IK


(Foto: Dannie Rosenkrantz)

Hobro IK er enormt stolte og taknemmelige over den flotte opbakning, der bliver vist til klubben. Både i forhold til antal af medlemmer i SammenHoldets trup, men også, og ikke mindst, opbakningen fra vores sæsonkortholdere.

Hele 99% af de sæsonkortholdere vi har hørt fra, har valgt at donere det beløb, svarende til de resterende kampe i 3F Superligaen, som de altså misser. Vi er dybt taknemmelige og overvældet over, hvor stærkt sammenholdet er i Hobro IK. Det er en svær tid for os alle, og derfor betyder det rigtig meget, at så mange har valgt at ville bakke op om klubben på denne måde.

Vi ser frem til at vi igen kan mødes på DS Arena, til mange fantastiske oplevelser, og håber at vi, indtil da, kan betale tilbage på banen, ved at hente de vitale sejre, der skal være med til at sikre os overlevelse i 3F Superligaen. 

Tilbage til oversigten