Jesper Rask ser frem til mandagens sæsonpremiere

Mandag aften tager Hobro IK hul på klubbens femte sæson i landets bedste fodboldrække, når AGF gæster DS Arena. Målmand Jesper Rask glæder sig til sæsonstart i 3F Superligaen.




- Jeg glæder mig rigtig meget. Jeg synes, vi har fået en rigtig god bredde i truppen. Der er rigtig mange, der byder sig til, og jeg er rigtig spændt på at se, hvordan det går, siger Jesper Rask og tilføjer.
 
- Jeg synes, det ser godt ud. Jeg synes, at vi defensivt er ved at finde hinanden hele holdet, og at vi er ved at finde ud af, hvordan vi gør hinanden bedre, og at vi har fået styrket de indbyrdes relationer.
 
 
Tilskuerne på DS Arena kan mandag aften forvente en forhåbentligt underholdende kamp med et Hobro-mandskab, der som vanligt vil kæmpe en vis legemsdel ud af buskerne.
 
- Vi skal forvente en forhåbentligt underholdende kamp. Vi skal forvente et Hobro-mandskab, der vil give alt og kæmpe røven ud af bukserne. Forhåbentligt vil vi stå godt på banen, undgå at give alt for mange chancer væk og så score på dem vi selv får, fortæller keeperen, der håber at komme godt fra land i den nye sæson.
 
- Det er selvfølgelig vigtigt at komme godt fra start. Hvis man taber de første par kampe, så er der allerede lidt pres på, så point på kontoen her i starten, det ville være dejligt, slutter Jesper Rask.
 
Billetter til mandagens kamp mod AGF kan købes via shop.hikfodbold.dk.
 

Tilbage til oversigten