Mandagskamp mod AGF i første Superliga-runde


(Foto: Dannie Rosenkrantz)


Så er tidspunkterne på plads for de første to kampe i den kommende sæson.

Hobro IK starter sæsonen mandag d. 15. juli kl. 19.00, hvor AGF gæster DS Arena.

I anden spillerunde skal de gulklædte fra Mariagerfjord møde Esbjerg fB på udebane, og den kamp spilles søndag d. 21. juli kl. 14.00.


Ny medieaftale med flere søndagskampe
En ny medieaftale for Superligaen er i dag blevet offentliggjort, og den nye aftale gør op med den faste lørdagskamp allerede fra den kommende sæson.

I den nye kontraktperiode er det således udgangspunktet, at kampene fordeles med fem kampe på fire tidspunkter søndag, og så spilles den sjette og sidste kamp mandag aften. Det faste lørdagstidspunkt byttes altså ud med en ekstra søndagskamp og fra sæsonen 2020/21, hvor der kun er 12 hold i Superligaen, spilles alle kampene søndag og mandag.

Tilbage til oversigten