OBS! ​Corona-update vedr. Hobro IK Ungdomsafdeling

Vi har, i løbet af de sidste dage, fået konstateret flere Corona-tilfælde omkring vores u15 årgang. Dette betyder at alt aktivitet for klubbens hold fra u13 og nedefter indstilles fra mandag d. 9/11 til 31/12 2020. Dette gælder både indendørs og udendørs træning.

I håbet om at kunne afvikle de sidste turneringskampe for u14, u15, u17 og u19 indstiller vi træningen i den kommende uge. I stedet bliver alle spillere, trænere og holdledere testet mandag d. 9/11 og onsdag d. 11/11, hvilket er henholdsvis på fjerde og sjette dagen efter den senest konstateret smittet. Den enkelte spiller og træner står selv for at blive testet, hurtigst muligt.

Hvis alle herefter er testet negativ for Corona, genoptages træningen for de nævnte årgange og de respektive turneringer færdigspilles. Herefter indstilles alt aktivitet ligeledes for disse årgange.
 
Ovenstående beslutninger er taget ud fra et forsigtighedsprincip og vi håber på jeres forståelse.
Hvis du har spørgsmål, så kontakt din træner.
 
På vegne af Hobro IK
Per Andersen, formand.
 

Tilbage til oversigten