Gratis entré til søndagens kamp mod Lyngby BK klokken 16.00! Læs mere her

U17 fortsatte sejrsstimen efter sent sejrsmål

U17 skulle forsøge at fortsætte den sejrsstime, som begyndte efter den første kamp, hvor Støvring også var modstanderen.
Denne gang blev der spillet i Støvring.

Hobro satte sig på det meste af spillet, og Støvring blev holdt fra de store chancer.
Hobro-drengene skabte nogle gode muligheder, men skarpheden manglede, når bolden skulle sparkes ind.

Derfor var stillingen 0-0 ved pausen.

I anden halvleg var billedet det samme, Hobro mest på bolden, men uden at kunne gøre det færdigt.
Støvring derimod udnyttede en af de få chancer de fik til at bringe sig foran efter 45 minutter.

Hobro fotsatte presset og efter en time gav det bonus, da en aflevering fra Max blev taget med videre af Andreas (Bette), som rundede en modstander og fik scoret til 1-1 i det lange hjørne.

Kort før tid tog Emil sagen i egen hånd, da han afdriblede flere modstandere og sparkede bolden ind i hjørnet til 1-2.

Meget flot mål, som gav sejren og dermed en fortsat sejrsrække på nu seks kampe.

Næste kamp er på næste lørdag mod LKB/VFB/RKG i Aalborg.


 

Tilbage til oversigten