U13-1 tabte jævnbyrdig kamp i Skive

Skive har for alvor fået vind i sejlene i turneringen, hvor de ellers startede sæsonen med at tabe deres to første kampe. Det var bl.a. til Hobro.
 
Det var et tændt Hobro mandskab, som virkelig satte sig på tingene i første halvleg, hvor især de 20 første minutter var rigtig stærke.
Man havde kontrol over Skives farlige kontrastød, pressede højt og havde flere gode sekvenser i opbygningsspillet.
Det kunne også nemt være blevet til en Hobro føring inden pausen, hvor Dietz på hjørne er tæt på at score.
Returen falder ned foran Willy, som desværre sparkede den over mål fra tæt hold.
 
0-0 ved pausen.
 
Ligesom sidste kamp, så kommer modstanderen foran 1-0 kort tid inde i anden halvleg. Deres driblestærke angriber bliver for stor en mundfuld, og ender med at komme alene igennem mod Nicklas, som er tæt på at redde bolden.

Hobro får langsomt spillet til at køre igen og har også et par nærgående forsøg.
Men den sidste skarphed på den næstsidste eller sidste aflevering mangler.
Skive rammer Hobro på en omstilling og bringer sig foran 2-0.
Willy når kort tid inden slutfløjtet på en strålende halvflugter at bringe spænding tilbage i kampen, selvom man var en mand nede, efter Jonas fik korrekt gult kort.
 
Kampen endte 2-1 til Skive IK i en kamp, hvor Hobro var det bedste hold på bolden, men lige manglede at omstille det til chancer.

Der er fremgang på flere parametre og holdet bygger hele tiden på.
Der var også en god portion spilletid til samtlige spillere.
 
Næste kamp spilles hjemme den 20. maj mod Hjørring.


Tilbage til oversigten