Opstillingen mod Vejle Boldklub

Om en time går det løs i Nørreskoven i Vejle, hvor Peter Sørensens tropper skal vinde over Vejle Boldklub for at undgå nedrykning fra Superligaen. Der er tre ændringer i startopstillingen sammenlignet med kampen for en uge siden.
 
Yaw Amankwah er tilbage fra karantæne og starter inde i det centrale forsvar. På midtbanen afløses karantæneramte Jonas Brix-Damborg af Mikkel Mejlstrup Pedersen, og på kanten er Edgar Babayan tilbage.
 
Rasmus Minor, Frans Putros, Danny Olsen, Martin Mikkelsen og Alexander Baun er alle ukampdygtige. Det har åbnet op for en plads på bænken til U19-spilleren Hamse Hussein, der er 19 år gammel.
 
Der er kickoff kl. 16.00, og kampen kan ses på Canal 9.





Tilbage til oversigten