Optakt: Bliver det til 3 på stribe mod Brøndby?

At spille på Brøndby stadion er noget mange danske fodboldspillere kun kan drømme om. Ikke desto mindre bliver denne drøm for mange af Hobro-spillerne søndag eftermiddag til virkelighed. Med en tilskuerkapacitet på godt 29.000 pladser, er Brøndbys hjemmebane på Vestegnen sammen med nationalarenaen i særklasse Danmarks største.
 
Hvis man husker hvilken formidabel stemning Brøndbys fans har formået at skabe på DS Arena i de forrige møder, er det bestemt ikke utænkeligt, at der kommer tryk under kedlerne søndag eftermiddag. Men Hobro-spillerne har vist, at de kan håndtere presset på de store stadions, hvilket sejren i Telia Parken mod F.C. København tilbage i august også siger alt om.
 
Historisk set har Brøndby IF været en magtfaktor i dansk fodbold i årtier. Men paradoksalt nok, er det faktisk Brøndby, som Hobro har klaret sig bedst imod i denne sæson. 2 sejre blev det til i efteråret, med en samlet målscorer på 5-0. Så der er absolut grund til optimisme inden morgendagens møde, selvom omgivelserne bliver en anelse anderledes.
 
Jacob Tjørnelund pådrog sig et gult kort mod Esbjerg, og har dermed karantæne i morgen. Her har trænerteamet udtaget følgende spillere til kampen på Brøndby Stadion:
 
1. Jesper Rask
2. Anders Egholm
3. Jesper Bøge
5. Rasmus Lynge Christensen
6. Mathias Schlie
7. Rasmus Ingeman
10. Martin Thomsen
11. Mads Jessen
12. Jonas Damborg
13. Mads Justesen
14. Thomas Hansen
16. Dennis Høegh
17. Rune Hastrup
21. Martin Pedersen
22. Mads Hvilsom
24. Ruben Nygaard
26. Martin Mikkelsen
80. Quincy Antipas
90. Mikkel Beckmann
 
Til de fans der ikke tager turen til den københavnske vestegn, sendes kampen mod Brøndby direkte på Canal 9 kl. 17.00. Der er optakt fra kl. 16.00. Undervejs vil vi opdatere på både Facebook, Twitter og Instragram, så følg med, når vi i morgen drager til Brøndby Stadion. 

(Foto: Dannie Rosenkrantz) 

Tilbage til oversigten