Optakt til årets sidste hjemmekamp

Rent fodboldmæssigt er kalenderåret 2014 ved at gå på hæld for Hobros Superligamandskab. To kampe mod Randers F.C. og F.C. Vestsjælland venter i de næste uger, inden spillerne kan holde en velfortjent juleferie.
 
Første kamp venter i morgen mod Randers F.C., hvor der skal sættes punktum for et flot fodboldår på DS Arena, der i 2014 har lagt græs til både stor oprykningsfest i juni og adskillige mindeværdige Superligakampe i efteråret. 
 
Og der er revanche til gode, når lokalrivalerne fra Randers F.C. tager den forholdsvis korte bustur nordpå. 2-1 vandt de lyseblå fra Kronjylland, sidst de to hold satte hinanden i stævne. Her åbnede Martin Thomsen ellers kampen med et fantastisk langskudsmål, der desværre ikke rakte til de 3 point efter 90 minutter.
 
En spiller fra Randers-kampen i juli måned, der med garanti har set frem til morgendagens kamp, er den tidligere Hobro-spiller, Kasper Fisker, som i denne runde sidder over med karantæne. Han kan dermed ikke være med mod sin tidligere klub.
 
Trænerteamet har til Randers-kampen udtaget følgende spillere:
 
1. Jesper Rask
2. Anders Egholm
3. Jesper Bøge
4. Jacob Tjørnelund
5. Rasmus Lynge Christensen
9. Emil Berggreen
10. Martin Thomsen
11. Mads Jessen
12. Jonas Damborg
13. Mads Justesen
14. Thomas Hansen
16. Rasmus Hansen
17. Rune Hastrup
20. Mathias Bersang Sørensen
21. Martin Pedersen
22. Mads Hvilsom
26. Martin Mikkelsen
80. Quincy Antipas
 
Kampen mod Randers bliver transmitteret direkte på Canal 8 fra kl. 13.15, med kampstart kl. 14.00.


(Foto: Dannie Rosenkrantz) 
__________________
 
Hobros bettingpartner, Bet25, udbyder som sædvanligvis gode odds på kampen mod Randers F.C., hvor du bl.a. kan…
 
- Spille på en Hobro-sejr til odds 4.45
 
- Spille på, at Martin Thomsen scorer direkte på frispark til odds 15.
 
Du kan finde flere gode odds på www.bet25.dk

Tilbage til oversigten