Optakt: Trætte pokalfinalister venter søndag

Det er højst sandsynlig en flok møre FCV-spillere, der søndag tropper op på DS Arena. Mandskabet fra Slagelse var nemlig så sent som torsdag eftermiddag i aktion i DBU´s pokalfinale mod F.C. København. Her blev det til 120 minutters fodbold efter forlænget spilletid, hvor F.C. Vestsjælland måtte strække gevær og se sig besejret 3-2 i Telia Parken.
 
I morgen er kulissen en ganske anden, men ikke desto mindre er der yderst vigtige point på spil for begge mandskaber. Hvor Hobro er i fuld gang med at sætte den endegyldige slutspurt ind i rækkens øverste halvdel, kæmper FCV for at blive i Alka Superligaen. Silkeborg har sagt farvel til landets bedste række, og med 6 point op til overlevelse, er det ved at være sidste udkald for cheftræner Michael Hansens spillere.
 
Vi kan derfor forvente et FCV-mandskab, der i morgen vil forsøge at overvinde trætheden, og give os kamp til stregen. Men det bliver ikke nemt for dem, for vi har i de forrige møder præsteret godt mod morgendagens modstander. Sidst FCV besøgte DS Arena blev de sendt hjem med et 3-1-nederlag, og i forrige møde i Slagelse var det kun en sen udligning fra hjemmeholdet, der forhindrede endnu en Hobro-sejr. 
 
Trænerteamet har udvalgt følgende spillere til søndagens kamp på DS Arena:
 
1. Jesper Rask
2. Anders Egholm
3. Jesper Bøge
4. Jacob Tjørnelund
5. Rasmus Lynge Christensen
6. Mathias Schlie
7. Rasmus Ingeman
10. Martin Thomsen
11. Mads Jessen
13. Mads Justesen
14. Thomas Hansen
15. Mikkel Thygesen
16.Dennis Høegh
20. Mathias Bersang Sørensen
21. Martin Pedersen
22. Mads Hvilsom
24. Ruben Nygaard
26. Martin Mikkelsen
90. Mikkel Beckmann
 
Som i forrige uge vises kampen mellem Hobro IK og F.C. Vestsjælland på Canal 8 kl. 14.00. Der er optakt til kampen fra kl. 13.15. Du kan i øvrigt følge med på de sociale medier, hvor vi løbende vil opdatere fra søndagens opgør.
 
(Foto: Dannie Rosenkrantz) 

Tilbage til oversigten