Pokalkamp ude mod Vendsyssel

Godt en uge efter seneste møde med Vendsyssel er det igen tid til et rent nordjysk rivalopgør. Denne gang mødes de to mandskaber i Hjørring i pokalturneringens anden runde.

Sidst Hobro IK og Vendsyssel FF mødte hinanden er der formentlig ingen, der endnu har glemt. En 4-0-sejr til Hobro mandag i sidste uge på DS Arena. Men seneste opgør på morgendagens arena ligger helt tilbage i april 2014, hvor Hobro vandt med 1-3. Dengang blandt andre med Sebastian Andersen som målscorer.

Siden 4-0-sejren på DS Arena er der sket et par ting i de to klubber. Vendsyssel FF har ikke været i kamp siden, medens Hobro i søndags spillede uafgjort 0-0 på udebane mod FC Fredericia.

Til gengæld har Hjørring-klubben brugt tiden på at skrive kontrakt med en gammel kending. Torsdag i sidste uge offentliggjorde klubben, at de havde skrevet en kort kontrakt med målmanden Jesper Christiansen, der også tidligere har optrådt for klubben. 

Hobro-truppen har ligeledes fået en tilføjelse, da Davidson Eden er blevet hentet på en fri transfer. Forsvarsspilleren, der tidligere har spillet i Danmark for Esbjerg, fik debut i søndagens kamp, og har i morgen mulighed for at få sin første start for klubben.

Kasper Povlsen var både involveret i midtbanedueller og mål sidst mod Vendsyssel (Foto: Dannie Rosenkrantz)

Udover Davidson Eden, der som nævnt er udtaget, har trænerteamet udtaget følgende trup til pokalkampen mod Vendsyssel FF.

1. Jesper Rask
2. Anders Holvad
6. Nicholas Gotfredsen
7. Sebastian Andersen
9. Lucas Jensen
11. Mads Jessen
12. Jonas Brix-Damborg
14. Mikkel Mejlstrup Pedersen
16. Alexander Nybo
17. Rune Hastrup
18. Onur Albayrak
21. Wilfried Domoraud
23. Babajide Ogunbiyi
25. Kasper Povlsen
26. Martin Mikkelsen
27. Davidson Eden.
37. Kasper Lynge Nielsen
80. Quincy Antipas
XX. Angelo Rieder

Angelo Rieder har mulighed for at optræde i Hobro-trøjen for første gang i morgen. Derudover skal det også bemærkes, at både Mads Justesen og Jacob Tjørnelund sidder over. Begge forsvarsspillere har døjede med skader i sæsonstarten.

Der er kampstart på Bredbånd Nord Arena klokken 17:30. Desværre bliver opgøret ikke vist på TV, men er man forhindret i at tage turen til Hjørring på en onsdag aften, så kan man holde sig opdateret via Hobro IK's officielle Facebook, Twitter, Instagram og Snapchat.

Tilbage til oversigten