Rasmus Kjærsgaard ny B-licens træner

U14-træner Rasmus Kjærsgaard er Hobro IKs nyeste B-licens træner.
Rasmus har været igennem DBU-B1-kurset og B2-kurset i løbet af 2016.
Kurserne er et forløb på i alt 120 timer.
Det har været hårdt at gennemføre disse kurser samtidig med en trænergerning med træning og kampe op til fire gange om ugen.

Hele forløbet blev afsluttet med en B-eksamen i denne weekend i forbindelse med en U17-liga kamp.

Rasmus har allerede fået besked på, at eksamen blev bestået og B-licensen er i hus.

Til lykke til Rasmus, som siden billedet blev taget har fået klippet lokkerne noget tættere.
Det skete, da U14-drengene i fællesskab klippede de viltre lokker af, da de sikrede klubben et U14-hold i den bedste række.


Tilbage til oversigten