Samarbejde med Dahl Akupunktur fortsættes

Sidste sommer indgik Hobro IK et etårigt samarbejde med Dahl Akupunktur, således at Superliga-spillerne frit kunne sendes til akupunkturbehandling. Behandlingerne har fungeret som et supplement til den behandling, som Hobro IK’s faste sundhedsstab tilbyder spillerne.
 
Flere af spillerne har gjort brug af behandlingsmulighederne hos Dahl Akupunktur, og derfor forlænges samarbejdet med akupunkturklinikken nu.




En af de spillere, det har været forbi Dahl Akupunktur, er anfører Jonas Brix-Damborg, der har været tilfreds med behandlingerne.
 
- Jeg har været igennem flere forskellige behandlingsforløb hos Dahl Akupunktur, og det har været med meget positive resultater til følge. Så jeg har været rigtig glad for behandlingerne, og det er bestemt positivt, at vi spillere også fremover får mulighed for at gøre brug af behandlingsmulighederne hos Dahl Akupunktur, siger Jonas Brix-Damborg.

Indehaver af Dahl Akupunktur, Joan Dahl, glæder sig ligeledes over, at samarbejdet fortsætter.
 
- Jeg har været rigtig glad for vores samarbejde i de sidste 12 måneder, og jeg glæder mig derfor over, at det også fortsætter fremover. Samarbejdet har været positivt for min klinik, og så er jeg glad og stolt over at kunne hjælpe spillerne fra byens Superliga-hold med at komme tilbage på grønsværen hurtigst muligt, fortæller Joan Dahl.

 


Tilbage til oversigten