HOBRO IK - Senior

Bestyrelsen for Hobro IK af 1913 har målsætningen om, at seniorafdelingen i Hobro IK skal være et tilbud for alle kvinder og mænd over 18 år.

Målsætningen er, at tilbyde amatørfodbold på flere niveauer, således Hobro IK er et attraktivt tilbud for alle, uanset evner eller ambitionsniveau.

Vores trænere og spillere er fundamentet for det hele, så derfor arbejder vi løbende på at optimere de betingelser og forhold vi tilbyder dem. Det være sig både sportsligt og socialt, da vi er meget bevidste om, at begge dimensioner er forudsætninger for at lykkes med vores målsætning.

Aktuelt opfylder vi den sportslige målsætning for mændene, og forventer fra 2018 også at opfylde den for kvinderne.