Seniorafdelingen klar til efteråret

Tirsdag d. 24. juli kl. 19.00-21.00 starter Hobro IK’s seniorer træningen efter sommerferien.

ALLE er velkomne, hvis de har lyst til at spille fodbold i Hobro IK og gerne vil se tingene an.

Peter Thomsen og Semir Cankusic er stadig trænere 1. holdet, der er rykket op i Jyllandsserien.

Henrik Blichfeldt og Kabilan Sivasaravanaparan er stadig trænere for 2. holdet, der er rykket op i serie 3.
Brian Mikkelsen er holdleder for begge mandskaber.

Herudover har Hobro IK også 2 hold i serie 5, hvor Sebastian Bjerre, Mikkel Juulsgaard, Rasmus Christensen og Christian F. Olesen svinger pisken. Vi håber meget på, at vi kan få mange spillere fra netop disse to hold til at komme oftere til træning i dette efterår. Alle serie 5 spillere er også meget velkomne på tirsdag til træning. 

JS holdet har en intens opstart med kun fire træninger og hele fire træningskampe på 18 dage, hvorefter vi byder Sæby velkommen på DS Arena søndag d. 12. august til 1. turneringskamp. 

Der bliver fremover tilbudt træning tirsdage kl. 19.00-21.00 og torsdage kl. 18.30-20.30. Herudover vil JS/s3 nogle gange tilbydes træning om mandagen efter behov. 

Vi ses på tirsdag.



Tilbage til oversigten