Serie 4 stor sejr over Fjelsø Gedsted

Hobro- Fjelsø Gedsted (Serie 4) 18-1

 

Lørdag den 2-6 tog Hobro i mod Fjelsø Gedsted. Det var den første kamp, vi fik lov til at spille på DS-Arena og vejret var hel kanon. Derfor burde både Hobro- og Fjelsø Gedstedspillerne være klar fra start.

 

Hobro-spillerne kom dog lidt skidt ud af startblokken. Vi var ikke aggressive nok og boldomgangen var for langsom. Det så udefra ud til vi ikke var mentalt klar og havde undervurderet modspillerne. Fjelsø Gedsted kommer foran 0-1 efter 12 minutter. Det var som om det vækkede Hobro-spillerne. Efter 16 minutter dribler Peter Thomsen udenom en fremstormende målmand og scorer til 1-1. Derefter begyndte spillet at flyde meget mere og vi var meget mere agressive i både dueller og i presspillet. Lige inden den første vandpause scorer Christian Olesen til 2-1. Efter vandpausen var der ren oneway traffic mod Fjelsø Gedsted målet. Hobro-spillerne vandt næsten alle dueller. Der blev spillet varieret fodbold fra Hobros side. Vi spillede både direkte og godt småspil resten af kampen. Der blev spillet rigtig pænt og hurtig fodbold i rigtig mange situationer resten af kampen. Man kan vidst godt sige, der var målfest på DS-arena. Vi scorer yderligere 5 mål i 1. halvleg. Så vi går til pausen med 7-1.

 

2. halvleg startede som det sluttede både spilmæssigt og ift chancer. Hobro scorer 4 mål i de første 11 minutter i 2.halvleg. Derefter var der "scoringskrise" fra Hobro-spillerne i hele 17 minutter ;). Vi scorer først igen efter 28 minutter inde i anden halvleg. Derefter gik det rigtig stærkt. Der blev scoret 6 mål yderligere i de sidste 15 minutter. Så i mine papirer står der 18-1 til Hobro (dommeren har noteret 19, så jeg har åbenbart glemt 1 mål, men det gik også stærkt).

 

Det var en magtdemonstration fra Hobros side. Vi lagde et godt og højt pres efter Fjelsø Gedsteds 0-1 mål, boldomgangen var hurtig (både hurtig 1-2 spil og på 3. manden), vi var agressive i duellerne. Men ikke mindst var koncentrationen rigtig god. Det kan være svært at holde fokus, når man er foran 11-1, men vi blev ved med at holde fokus på at spille hurtig fodbold, så det var rigtig flot! Det var en sand fornøjelse efter Fjelsø Gedsteds 0-1 mål. Jeg håber, at vi kan tage alle dissse gode momenter med i den næste kamp mod Borup på fredag på Borup stadion.

 

Hobro-Fjelsø Gedsted 18-1 (7-1)

 

0-1 Fjelsø

1-1 Peter Thomsen

2-1 Christian Lynge Olesen

3-1 Semir Cankusic

4-1 Peter Thomsen

5-1 Ahmed Fouad Hasan Al-Mafrachi

6-1 Semir Cankusic

7-1 Peter Thomsen

8-1 Michael Wetter

9-1 Ahmed Fouad Hasan Al-Mafrachi

10-1 Michael Wetter

11-1 Ahmed Fouad Hasan Al-Mafrachi

12-1 Okan Atas (Debutmål)

13-1 Emil Christensen (MC)

14-1 Christian Lynge Olesen

15-1 Jasmin Batanovic

16-1 Michael Wetter

17-1 Peter Thomsen

18-1 Peter Thomsen



Tilbage til oversigten