Sikker reserve-sejr over AGF

Mandag kl. 12.00 blev der spillet reserveopgør mod AGF på Fredensvang i Århus. Quincy Antipas grundlagde en sikker 0-3 sejr til Hobro, da han scorede kampens første mål.

Kort inden pausen steg Quincy Antipas til vejrs på et hjørnespark, hvor han pandede Hobro i front. Antipas har dermed scoret i tre reserveholdskampe i træk.

Foto: Dannie Rosenkrantz

Efter 10 minutters tid af anden halvleg blev føringen udbygget af Mathias Poulsen, der var blevet skiftet ind i pausen i stedet for Jonas Brix-Damborg. 

Med omkring 20 minutter tilbage af kampen blev Anders Holvad nedlagt i AGF-feltet, hvilket dommeren takserede til et straffespark. Det tog Tidiane Sane sig sikkert af, da han med en kølig inderside gjorde det til 0-3, som også blev kampens resultat.

Hobro IK topper dermed reserveligaens pulje 2, hvor det i de første 3 kampe er blevet til 2 sejre og en uafgjort.   

Kampfakta:
AGF 0-3 Hobro IK (0-1)

Mål:
AGF - Hobro IK 0-1, Quincy Antipas (45. min.)
AGF - Hobro IK 0-2, Mathias Poulsen (57. min.)
AGF - Hobro IK 0-3, Tidiane Sane (72. min.)

Hobro-opstilling:
Alexander Nybo, Rune Hastrup, Mads Jessen (75. min. Jonas Højgaard), Jonas Brix-Damborg (45. min. Mathias Poulsen), Mathias Bersang, Rasmus Lynge Christensen, Tidiane Sane, Tanaka Chinyahara, Wilfried Domoraud, Quincy Antipas (45. min. Nigel Ndlovu), Anders Holvad.

Hobro-bænk:
Nigel Ndlovu, Mathias Poulsen, Jonas Højgaard.


Tilbage til oversigten