Situationsraport fra Træningslejr for U15 piger i Arden

I sidste weekend (22.-23. marts) afholdt vi træningslejr for U15 pigerne i FyrkatQ i og omkring Arden hallen og stadion.

Holdet består fortrinsvis af spillere fra Hobro IK, Valsgaard IF og Jarl Arden IF.
Holdsamarbejdet startede efter nytår, og pigerne har fra starten fundet sammen i et godt kammeratskab og med super spirit og gejst.

17 piger deltog i træningslejren. Der var selvfølgelig en masse fodboldtræning, men fredag aften også hygge med indendørs fodbold, høvdingebold og fodtennis.
Det var en flok trætte piger, der stod op lørdag morgen til en gang morgentræning. Efter middagsmaden var der cirkeltræning med Tim Pedersen, som viste øvelser, som er specielt målrettet fodboldpiger, så de undgår skader. Han fortalte også om gode spise- og drikkevaner i forbindelse med kamp.
Senere på eftermiddagen var der træningskamp mod Jarl Ardens U 13 drenge. En kamp som sluttede uafgjort.

           Foto: Mikael / Erik

Træningslejren sluttede med en omgang svømning og afslapning i svømmehallen.
Alt i alt en træningslejer med nogle træningsivrige piger, som bare går til den og altid er i godt humør. Så vi kan bare sige, det var en perfekt optakt til 1. turneringskamp den 7. april på udebane mod Højslev.

Vi trænere vil gerne sige tak for den store forældrehjælp med alt det praktiske, så det hele bare kørte fra første til sidste fløjt. Hvor er det fantastisk at mærke, hvordan piger og forældre bare bakker op og altid er klar til at give en hjælpende hånd.

             Foto: Mikael / Erik

Tilbage til oversigten