Slagelse B&I venter i 3. runde af DBU Pokalen

I tredje runde af DBU Pokalen skal Hobro IK en tur til Slagelse, hvor der venter et opgør mod Slagelse B&I. Det står klart efter dagens lodtrækning.
 
I sidste uge spillede Hobro IK sæsonens første pokalkamp, hvor det i 2. runde af DBU Pokalen blev til en 1-0-sejr ude over 2. Divisionsmandskabet Kolding IF.
 
I dag var der så lodtrækning til 3. runde i DBU Pokalen, og her blev Hobro IK trukket op af bowlen sammen med Slagelse B&I. Dermed venter der altså Danmarksserie-modstand i DBU Pokalens 3. runde for Thomas Thomasbergs mandskab.
 
Spilletidspunktet er ikke endeligt fastlagt, men kampen forventes af blive spillet tirsdag den 19. september eller onsdag d. 20. september.

Efter sejren i Kolding venter nu Slagelse B&I i 3. runde af DBU Pokalen. (Foto: Dannie Rosenkrantz)

Tilbage til oversigten