Snævert nederlag til Hobro-reserver mod Silkeborg IF


(Arkivfoto: Dannie Rosenkrantz)


Mandag eftermiddag var der dømt Reserveliga-opgør på DS Arena, hvor Hobro IK tog imod Silkeborg IF.
 
De gulklædte fra Mariagerfjord indledte kampen fint, men begge hold havde generelt svært ved at spille sig frem til de helt store chancer. Hobro IK fik sendt et par afslutninger afsted fra distancen, blandt andet ved erfarne Danny Olsen, men afslutningerne blev sendt forbi.
 
Ingen af mandskaberne fandt vej til netmaskerne i første halvleg, og derfor var stillingen 0-0 ved pausen.
 
Hobro IK pressede på efter pausen, men de gulklædte formåede stadig ikke at producere de helt store chancer. Danny Olsen og Mikkel M.P. fik sendt afslutninger forbi mål, mens gæstespilleren Mohammed Salah sparkede lige på Peter Friis Jensen, der vogtede Silkeborg-buret.
 
Midtvejs i anden halvleg var Mathies Skjellerup tæt på at spille Danny Olsen helt fri foran mål, men Silkeborg-keeperen kom i vejen, da Mathies Skjellerup spillede bolden på tværs.
 
Ti minutter før tid fandt gæsterne fra Silkeborg vej til netmaskerne, da Stefan Stojikovic sparkede en returbold ind bag Adrian Kappenberger i Hobro-målet.
 
Hobro IK formåede ikke at svare igen, og dermed vandt gæsterne opgøret.
 
 
 
Kampfakta:
Hobro IK 0-1 Silkeborg IF (0-0)

Mål:
Hobro IK – Silkeborg IF 0-1, Stefan Stojilkovic (81. min.)
 
Hobro-opstilling:
Adrian Kappenberger
Brandon Onkoney (Gæstespiller) – Kasper Vernersen (Jyllandsserie) – Yaw Amankwah (Gæstespiller) – Jacob Tjørnelund
Mathies Skjellerup – Mikkel M.P. – Hamse Hussein (U19) – Mohammed Salah (Gæstespiller)
Danny Olsen
Sebastian Grønning

Udskiftninger:
Ud: Yaw Amankwah – Ind: Mads Frandsen (U19) (60. min.)
Ud: Jacob Tjørnelund – Ind: Emil Rask Colding (U19) (63. min.)
Ud: Mikkel M.P. – Ind: Kalle Bak (U19) (63. min.)
Ud: Sebastian Grønning – Ind: Lukas Holst Christensen (U19) (63. min.)
Ud: Mohammed Salah – Ind: Nicklas Andersen (U17) (75. min.)
 

Tilbage til oversigten