Spil med i 3F Superliga Picks og vind en spillertrøje

3F Superliga Picks er tilbage med masser af præmier, og nu kan du komme med i Hobro IK’s fanliga, hvor du kan vinde en spillertrøje.

 


28. februar går det løs, når første kamp spilles i forårsudgaven af 3F Superliga Picks. Det er sjovt og alle kan være med. Du behøver ikke kende spillernes individuelle styrker for at spille med om præmierne eller håneretten over vennerne.

I 3F Superliga Picks skal man vælge udfaldene i kampene og rangere dem efter, hvad man tro mest på. Hvis du har størst tro på sejr til Hobro IK i en runde, så skal den rykkes op på det maksimale antal point, og det udfald, du er mest usikker på, skal du rykke ned på det mindste antal point.


Vind fede præmier
Som noget nyt kan du nu dyste direkte mod andre Hobro IK-fans og den bedste i Hobro IK-ligaen, når spillet er slut, vinder en spillertrøje. Det er helt gratis at være med i ligaen, og du kommer automatisk med ved at vælge Hobro IK som dit favorithold.

Du kan også lave dine egne ligaer i spillet, hvor du kan dyste mod vennerne eller vinde over kollegerne. Og hvis du vælger Picks Plus, så spiller du med om præmierne. Den bedste i hver runde vinder et sæsonkort til en valgfri klub og førstepræmien, når spillet er slut, er en fodboldreje til 10.000 kr.

Støt Hobro IK i 3F Superliga Picks og tilmeld dig fanligaen. Spillet starter på fredag d. 28. februar, når Hobro IK gæster AGF kl. 19.00.

Tilmeld dig spillet her

Tilbage til oversigten