Succesen mod Brøndby skal gentages

For anden gang i sæsonen har vi fornøjelsen af at byde velkommen til Brøndby IF, der utvivlsomt er en af de største klubber i Danmark. Det er en klub med store traditioner og en bred fanskare landet over, som venter søndag på DS Arena. Dette var tydeligt i sæsonens første hjemmekamp, hvor holdet fra den københavnske vestegn havde medbragt omkring 1.000 fans, der sammen med hjemmepublikummet skabte en fantastisk stemning i Østerskoven. 

Foruden succesen uden for banen, endte det også lykkeligt indenfor kridtstregerne, hvor et velspillende Hobro-hold skrev sig ind i historiebøgerne med klubben første hjemmekamp i Superligaen, der både kastede en tilskuerrekord og 3 point af sig. 

Den succesoplevelse skal gentages, når dommeren søndag eftermiddag fløjter kampen i gang. Her venter et Brøndby-hold, der hungrer efter revanche fra første opgør. Og siden 2-0-nederlaget på DS Arena, har man fra gæsternes side også haft den store tegnebog fremme, hvor man har hentet en prominent spiller i form af landsholdsanfører Daniel Agger, som tilskuerne søndag kan se frem til at opleve. 

​Martin Mikkelsen sidder over med karantæne, og er dermed ikke med i truppen til Brøndby-kampen, der består af følgende 18 spillere: 

1. Jesper Rask 
2. Anders Egholm 
3. Jesper Bøge 
4. Jacob Tjørnelund 
5. Rasmus L. Christensen 
7. Rasmus Ingeman 
9. Emil Berggreen 
10. Martin Thomsen 
11. Mads Jessen 
12. Jonas Damborg 
13. Mads Justesen 
17. Rune Hastrup 
18. Ramus Hansen 
20. Mathias Bersang Sørensen 
21. Martn Pedersen 
22. Mads Hvilsom 
23. Christoffer Østergaard 
80. Quincy Antipas 

Til de som ikke skal på DS Arena søndag aften, bliver kampen mod Brøndby sendt direkte på Canal 9 med optakt fra kl. 16.00. Kampen fløjtes i gang kl. 17.00. 

(Foto: Dannie Rosenkrantz) 

Tilbage til oversigten