Superliga-grundspillet afgøres på søndag

Superligaens grundspil afgøres på søndag, hvorefter slutspillet starter. Få overblikket over Hobro IK's mulige placeringer og slutspilsstrukturen her.

På søndag afvikles sidste spillerunde i Superligaens grundspil, hvor alle rundens syv kampe spilles på samme tid – kl. 17.00. For Hobro IK venter en svær udebanekamp i nationalarenaen, hvor F.C. København tager imod mandskabet fra Mariagerfjord.
 
Inden søndagens runde ser Superliga-tabellen således ud.
 


Hobro IK ligger på en øjeblikkelig 13. plads. Der er mulighed for at overhale Vendsyssel FF og dermed slutte grundspillet på 12. pladsen, men omvendt kan man også blive indhentet af Vejle Boldklub og ende som nummer 14. Det er i hvert fald sikkert, at Hobro IK ender på en af de tre nederste pladser, når grundspillet afsluttes på søndag.


Slutspilsstrukturen
Efter søndagens spillerunde bevæger vi os ind i Superligaens slutspil, hvor de øverste seks hold i tabellen ryger i mesterskabsspillet. De resterende otte hold skal spille gruppespil, hvor holdende inddeles i to puljer ligesom i de to foregående sæsoner.

Nummer 14 og 11 i tabellen placeres i pulje 1, mens nummer 13 og 12 placeres i pulje 2. Som noget nyt i denne sæson skal holdet på 7. pladsen vælge, om man vil i pulje 1 eller 2, og det samme skal holdet på 8. pladsen efterfølgende. Hvis de to hold vælger hver sin pulje, så skal holdet på 9. pladsen også vælge en pulje, mens holdet på 10. pladsen placeres på den sidste ledige plads.

I Superligaens gruppespil spilles der i alt seks kampe, da alle holdene i hver sin pulje møder hinanden både ude og hjemme.


Få det fulde overblik over Superliga-strukturen på oversigten her.





Playoff-kampe
Når de seks gruppespilskampe er spillet, skal der spilles playoffkampe.

De to øverste hold i hver pulje i gruppespillet skal spille om retten til at udfordre et hold i mesterskabsspillet om en plads i Europa. Her der ingen ændringer i den struktur, som Superligaen har haft i de seneste to sæsoner.


De to nederste hold i hver pulje skal spille om at undgå nedrykning, og her er der justeret en smule i strukturen sammenlignet med de sidste to sæsoner.

De to hold på 3. pladsen i hver gruppespilspulje møder hinanden ude og hjemme. Vinderen af de to opgør sikrer sig overlevelse i Superligaen, mens taberen skal spille ude og hjemme mod nr. 3 fra NordicBet Ligaen (1. division) om deltagelse i næste års Superliga.

De to hold på 4. pladsen i hver gruppespilspulje møder hinanden ude og hjemme. Taberen af de to opgør rykker direkte ned, mens vinderen skal spille ude og hjemme mod nr. 2 fra NordicBet Ligaen (1. division) om deltagelse i næste års Superliga.
 

Tilbage til oversigten