Præsentation af ny hjemmetrøje, Spinning Tour og motionsløb på lørdag

Selvom der ikke spilles fodbold i landets bedste række i den kommende weekend, så er der alligevel masser af aktiviteter på DS Arena på lørdag. Her er der nemlig både Spinning Tour 2018, motionsløb for foreningen og præsentation af Superligaholdets nye hjemmebanetrøje fra PUMA.
 
Ved spinning eventet og motionsløbet samles der penge ind til en ny kunstgræsbane til Hobro IK’s fodboldforening samt til Julemærkehjemmet i Hobro.
 
Når motionen er overstået, præsenteres den nye hjemmebanetrøje, som tages i brug fra næste Superliga-kamp mod Randers FC. Den nye trøje præsenteres i Jutlander Bank Loungen af flere af Hobro IK’s Superligaspillere, som efterfølgende vil skrive autografer.
 
Når trøjen er præsenteret, vil der naturligvis også være mulighed for at købe sit eget eksemplar af den nye hjemmebanetrøje. Køber man et eksemplar af trøjen på lørdag, får man samtidig en voucher på 50 DKK til Sport24.
 
 
Programmet for lørdag den 17. november er som følger
  • Kl. 13:00-14:00: Motionsløb for alle spillere i foreningen Hobro IK fodbold
  • Kl. 13:15-14:15: Spinning Tour 2018 i Jutlander Bank Loungen
  • Kl. 14:30-15:00: Præsentation af den nye Superliga-hjemmebanetrøje i Jutlander Bank Loungen
  • Kl. 15:00-15:30: Autografskrivning af Superliga-spillere i Jutlander Bank Loungen
 
 Vi glæder os til at se jer på lørdag!

 
Man kan få det første smugkig på den nye hjemmebanetrøje i videoen herunder, hvor det første eksemplar af trøjen transporteres rundt om Mariager Fjord af Bach og Pedersen, der er kampsponsor mod Randers FC, hvor trøjen tages i brug for første gang.
 
Trøjen fragtes i videoen rundt til vores hovedsponsorer DS Gruppen og Spar Nord for at få deres logoer trykket på fronten.
 

 

Tilbage til oversigten