Gratis entré til søndagens kamp mod Lyngby BK klokken 16.00! Læs mere her

Regelsæt for scouting og klubskifte

Talentchefen koordinerer og udfører i fællesskab med enkelte trænere scoutingen.
 
Scoutingen foregår både internt af egne udvalgte fokus-spillere, men også eksternt i forhold til tæt kendskab til samarbejdsklubbernes bedste spillere.
 
De bedste spillere i samarbejdsklubberne deltager desuden fast til Netværkstræning (U10-11), Boblertræning (U12-13) eller Talenttræning (u14-15) i Hobro IK. Dette foregår minimum 8 gange pr. halvår.
 
Herudover ser vi også regelmæssigt samarbejdsklubbernes U12, U13, U14 og U15 hold for at se specifikke spillere i kampsituationer. Disse spillere deltager som regel i forvejen på vores Boblertræning eller Talenttræning. 
 
Vi iagttager og evaluerer spillerne løbende.
 
Når vi iagttager ekstra talentfulde spillere fra vores samarbejdsklubber, inviterer vi dem til gæstetræning på den pågældende årgang i Hobro IK. Dette for at se dem i forhold til de bedste spillere på den pågældende årgang. Efter gæstetræningen vil der være en evaluering af den pågældende spiller, hvor forældre og spiller deltager.
Hobro IK søger kun et klubskifte for spillere, der har udviklingspotentiale og et spillemæssigt niveau, der betyder, at spilleren kan indgå på talent plus-holdet i den pågældende årgang.

Al kontakt foregår således:
  • 1)Talentchefen eller samarbejdsklubkoordinatoren retter henvendelse til kontaktpersonen i samarbejdsklubben, enten skriftligt eller telefonisk, og informerer om interessen i spilleren. Der afventes minimum 24 timer fra samtalen med kontaktpersonen.
  • 2) Herefter kontakter talentchefen spillerens forældre pr. telefon eller mail. (Der informeres konkret om hvad henvendelsen drejer sig om).
  • 3) Hvis det drejer sig om et klubskifte inviteres den pågældende spiller med forældre til en samtale, hvor der informeres om krav, retningslinjer og forventninger.
  • 4) Der laves i samarbejde med spilleren og forældrene en halvårsplan, som talentchefen har ansvaret for at følge op på.
  • 5) Hvis spilleren ikke slår til som forventet, tager talentchefen den direkte kontakt til den afgivende klub for at lave en tilbageslusning for den specifikke spiller.
  • 6) Hobro IK har en politik om, at spillere IKKE kontaktes via sociale medier.
  • 7) Får klubben henvendelser fra forældre/spillere fra ikke samarbejdsklubber, så giver talentchefen, senest et døgn efter henvendelsen, besked om henvendelsen til den klub, spilleren er medlem af.
  • 8) Spillere fra ikke samarbejdsklubber kan deltage i prøvetræning efter aftale med talentchefen. Efter prøvetræningen vil der være en evaluering af den pågældende spiller, hvor forældre og spiller deltager. Hobro IK søger kun et klubskifte for spillere, der har et udviklingspotentiale og et spillemæssigt niveau, der betyder, at spilleren kan indgå på talent-plus-holdet i den pågældende årgang.