Erobringsspil 11:11

Fælles presspil:
Der skal spilles med højt pres i dele af eller hele kampen.
Presset skal udføres aggressivt i spurt.
Vi spiller med højt pres hvis holdet er i BALANCE og bolden er foran holdet.
Alle positioner skal være klar over og udføre deres individuelle roller i presset, som dermed bliver effektivt.

Holdet står i grundopstilling, centreret i kæderne, når modstanderne har målspark.
Vi ønsker, at bolden spilles ud til en af forsvarerne, hvorefter presset sættes.
Målmanden står højt, bagkæden står ved midterlinjen og de øvrige kæder så højt som muligt uden at dække for målmandens spilmuligheder.

Presset sættes på boldholderen og der lægges tillige et aggressivt pres på alle de spillere, som boldholderen kan spille bolden til.
Modstandere længst væk fra bolden står hermed helt fri, hvilket er helt efter planen.
Det høje pres kan betyde, at forsvarsspillere er nødt til at bryde kæden og bevæge sig langt frem i banen. Det er vigtigt, at spillerne er trygge ved, at der sideforskydes i forsvarskæden og der dermed er opbakning for de fremrykkende forsvarsspillere.

Presspillerne skal forsøge at forudsige hvor bolden afleveres hen, så de kan komme foran boldmodtageren for at bryde afleveringen og dermed erobre bolden.

Udføres presset effektivt kan bolden erobres enten ved en ren bolderobring af første presser eller ved at bryde den første, anden eller tredje aflevering.

Vi arbejder med 1ere, 2ere, 3ere og 4ere i forhold til om bolden erobres rent (1), bolden erobres ved at få en standardsituation (f.eks. indkast) (2), de får en standardsituation (3) eller første mand i presset kikser (4).
Spillerne skal kende disse betegnelser.

Vi vil fremprovokere en ubalance hos modstanderne ved at erobre bolden i deres opbygningsspil. Når bolden er erobret, vil vi udnytte denne ubalance ved at spille den første aflevering konsekvent fremad til flere dybdeløbende spillere.
Se eksempel 1 her
Se eksempel 2 her
Se eksempel 3 her
Se eksempel 4 her

Genpres:
Ved boldtab skal spillere nærmest bolden med det samme genpresse den modstander, der har erobret bolden. Dette skal ske overalt på banen.
Se eksempel 1 her

Overgangsspil:
Når bolden erobres fra et modstanderhold i ubalance, så vil vi
- have mange dybe løb (overhalende retvendt boldholder) i højeste fart
- spille bolden fremad i rum
- afslutte hurtigt
Se eksempel her

Igangsætning ved f.eks. frispark:
Vi igangsætter hurtigst muligt spillet for at fange modstanderne i ubalance.
For at gøre dette skal spilleren nærmest bolden tage ansvaret og igangsætte spillet - helst med en fremadrettet aflevering.