Talentsamarbejde med BK02 Mariagerfjord

I pausen af 1. divisionskampen i torsdags mellem Hobro IK og AC Horsens underskrev Hobro IK en samarbejdsaftale med endnu en af vores naboklubber, nemlig BK 02 Mariagerfjord.

BK 02 er en sammenslutning af klubberne ROV IF 76, Valsgård IF 83 og Doense/Vebbestrup IF. Dvs. at BK 02 faktisk modtager spillere fra hele 5 byer, nemlig Valsgård, Doense, Vebbestrup, Rostrup og Oue.

Aftalen skal gerne give begge parter en masse. Hobro IK tilbyder BK 02's bedste spillere fra årgangene u12-u15 en talent træning i Hobro med områdets bedste spillere otte fredage i foråret. Det er BK02's egne trænere, der indstiller spillere til denne træning.

Til denne træning fokuseres der meget på de tekniske områder såsom 1. berøringer, vendinger, finter, driblinger og pasninger.

Herudover får BK02's trænere og ledere mulighed for at deltage i nogle af de kurser og inspirationstræninger, som Hobro IK afholder. Blandt andet afholder vi den 22. juni et målmandskursus(M0), hvor vi håber og tror, at trænere fra BK02 vil deltage.

/test

BK02 har faktisk været en del af talent træningerne, ligesom vores anden samarbejdsklub, IK Rosendal, fra starten af året, og derfor er vi rigtig godt tilfreds med, at vi nu har aftalen på "officiel" papir. 

BK02 har opprioriteret samarbejdet med Hobro IK og faktisk i samme anledning fravalgt AaB og Randers FC samarbejderne. Vi sætter i HIK stort pris på dette og vil gøre alt for at BK02 får en masse ud af denne aftale, både for spillere, trænere og som klub.

Aftalen indebærer også, at vi igennem en tæt dialog mellem klubberne skal sikre, at kun de bedste spillere fra BK02 skal spille på 1. holdene i Hobro IK.

Kontaktperson fra BK 02 Mariagerfjord er Dennis Bak, og fra Hobro IK er det undertegnede.

Et stort velkommen til samarbejdet med Hobro IK og IK Rosendal skal der lyde til BK02.



Tilbage til oversigten